Carl Philipp Emanuel Bach

Tysk | Genre(r) = Klassisk | Født = 8. marts 1714 | Død = 14. december 1788 }} thumb|Bach 1765. Carl Philipp Emanuel Bach (født 8. marts 1714, død 14. december 1788), var en tysk musiker og komponist, kaldet Berliner- eller Hamburger-Bach.

Han var næstældste søn af Johann Sebastian Bach. Telemann var hans gudfader. I 28 år var han ansat ved Frederik den Stores hof. Han var en af tidens bedste fortolkere på klavichord og cembalo. Han komponerede 22 passioner, 2 oratorier, 19 symfonier, 50 koncerter, 200 kammermusikværker og klaverstykker, samt sange og motetter. Koncert i Es-dur for cembalo, fortepiano og orkester (1788) m.m.

Ved Telemanns død i 1767 overtog C. P. E. Bach hans stilling som kantor i Hamborg. En stilling han havde til sin død og som gav ham tilnavnet ”Hamburger Bach”.

Hans afhandling ”''Versuch über die wahre Art das Clavier zu spielen''” var det mest betydningsfulde tyske værk om emnet i sin tid og regnes stadig som en vigtig kilde til datidens klaverspil.

Det siges, at C. P. E. Bach allerede så tidligt som 1747 var træt af sit engagement hos Frederik den II. Da andre royalt ansatte i 1755 kritiserede hans kompositioner, blev hans engagement udenfor hoffet større. Men selv efter han havde fået sin kantorstilling i Hamburg, ville Frederik den II nødigt frigøre ham fra kontrakten.

Samlingerne ”''Für Kenner und Liebhaber''” er blandt C. P. E. Bachs kendteste værker. De havde med deres frie elementer, overraskende dynamiske variationer og for tiden dristige harmonik, en stil, der til en vis grad foregreb Beethovens stil. Fra Wikipedia